Gus Hansen ikke i god form i 2011

Det danske ikon, Gus Hansen har fået sig en noget trist start på det nye år. Et rungende underskud på hele $332.653 for en enkelt dags spil gør nu Gus Hansen til den suverænt mest tabende spiller i det nye år, og det er trods alt en sørgelig affære når man ser tilbage på 2010 som også endte med at blive en bekostelig affære for den gæve dansker der endnu ikke har fundet tilbage i sin gamle form ved den virtuelle filt.

Det fossede ud af kassen

Mandag var dagen hvor pengene fossede ud hos Gus Hansen, og efter blot 980 hænder i de højeste spil var tabet på mere end $300.000 en realitet, og så skal der altså nu kæmpes ekstra hårdt for at gøre 2011 til et år hvor det er gevinster og ikke tab der skal skrives på bundlinjen. Det er dog ikke kun Gus Hansen der har haft en dårlig start på året, også amerikanske Tom ’Durrrr’ Dwan har fået formøblet $318.000 på et par dage, men mon ikke det forløbne år gør at Tom Dwan ikke er alt for bekymret for det trods alt store tab.

I den anden ende af skalaen blandt de vindende spillere, skal vi finde Di ’Urindanger’ Dang der på fornemmeste vis er årets suverænt største vinder indtil videre. $405.000 har den amerikanske pro hentet hjem i løbet af årets første fem dage. Han er dog skarpt forfulgt af Daniel ’Jungleman12’ Cates der efter sin maraton dyst mod Tom Dwan kan glæde sig over en foreløbig profit på flotte $318.000.

Vanvittige udsving for alle

Året er som bekendt kun et par dage henne, men allerede nu ser vi de helt store udsving som de største spillere har. Det skal blive yderst spændende at se hvordan tallene har forandret sig når endnu et fremragende online poker år så småt er på vej mod sin ende.