Ti danskere i pengene ved Unibet Open Main Event

Unibet Open Main event har været en sand danskerfest, ihvertfald set på papirene. Hele 29 danskere stillede op til turneringen, der iblandt større navne som Benjamin ’BQNNEN’ Jensen, Sidsel Helle Boesen, Bjarke Hansen, Magnus Hansen og mange flere.

10 danskere er nu kommet i pengene

Unibet Poker er mildest talt imponeret over den danske succes indtil videre, med 54 spillere tilbage og hele 10 danskere må vi sige det tegner lyst, og det skulle da også kræve uheld af værste type, hvis vi ikke mindst ser et dansk ansigt på det gyldne finalebord som spilles imorgen.

I dette øjeblik er den danske Pot Limit Omaha specialist Benjamin ’BQNNEN’ Jensen klar chipleader ved eventen med hele 140.000 chips. Bjarke Hansen, der blev runner up i sidste udgave af Unibet Open, har arrangørerne dog også et godt øje til, da han har en sund stack på 72.000 chips i dette øjeblik.

Derudover har det danske atletik-ikon Joachim B. Olsen også formået at få kæmpet sig i pengene, og han har stadig mulighed for at få bygget en god stack med en nuværende count på 36.500 chips.

De øvrige danskere tilbage ved eventen har følgende chip-counts

Sidsel Helle Boesen – 86.000
Jacob Andersen – 80.000
Karsten Nielsen – 75.000
Torben Bang Jensen – 55.000
Morten Varbæk Mortensen – 55.000
Orla Madsen – 52.000
Gisle Olsen – 38.000