WSOP Italien bliver måske en realitet

Harrah’s der ejer World Series of Poker ekspanderede tidligere med deres WSOPE turnering der årligt løber af stablen i England hvor man altså har mulighed for at tage et WSOP armbånd med hjem uden at skulle rejse hele vejen til USA hvor WSOP har sin oprindelse og stadig den dag i dag løber af stablen hvert år i Las Vegas.

Noget tyder på nye planer

Nu kan noget tyde på at Harrah’s der ejer WSOP har tænkt sig at flytte deres vindende koncept til nye grænser med et nyt samarbejde med Microgame der er Italiens største pokernetværk. Med den nye aftale kommer vi til at se langt større muligheder for de italienske spillere for hvordan de kan kvalificere sig til både WSOP og WSOPE som foregår i England.

Hvorvidt den nye aftale mellem Harrah’s og Microgame gør WSOP Italien til en realitet står foreløbigt hen i det uvisse, men ejerne af Harrah’s vil på ingen måder udelukke at vi med tiden måske kommer til at se en ægte WSOP turnering løbe af stablen i netop Italien. Generelt set har den stramme italienske lovgivning omkring poker gjort det svært for de italienske spillere at kæmpe om de store puljer mellem andre spillere i hele verden da reglerne forbyder italienerne at spille mod folk fra andre lande.

En god ting for de italienske spillere

En ny udgave af WSOP med placering i Italien ville dog give italienerne mulighed for at dyste mod internationale spillere hvis det skulle blive en realitet at konceptet bliver lanceret.

Indtil da må italienere nøjes med at spille udelukkende mod hinanden på de italienske pokersider der kun tillader dem at spille mod folk fra deres eget land. Mange europæiske spillere har klaget over den strenge lovgivning der har fået antallet af bløde modstandere til at dale markant gennem de sidste par år ved den virtuelle filt online.